Tiny House Historie

Hvordan og hvornår startede Tiny House-bevægelsen, og hvordan blev den så populær?

#vagabondhaven #tinyhousemovement #tinyhousehistory

Jeg så mine første tiny houses, da jeg rejste i New Zealand for omkring to årtier siden. De var geniale, finurlige kreationer, der rullede rundt i landets baggader og lignede noget, der var sluppet ud af en børnebog, alt sammen helter-skelter træværk, skæve tage, farvede vinduer og udtrækkelige verandaer. Sandsynligvis hjemmebygget, sandsynligvis bygget med lige så meget sjov, som man kan have, når man bygger noget!

Det var på den samme tur, at jeg blev venner med Emery og Dawn, et vidunderligt par i 70'erne, som boede i en ombygget skolebus et sted i den newzealandske bush. De havde boet i dette og andre selvbyggede hjem det meste af deres voksne liv. For dem var tiny houses intet nyt – de havde eksisteret i et stykke tid. Men hvor længe, helt præcist? Hvornår startede tiny house-bevægelsen?

Man kunne argumentere for, at tiny houses har eksisteret siden begyndelsen af vores arts arkitektoniske bestræbelser. For det er klart, at før vi begyndte at bygge villaer, palæer og slotte, har vi bygget enklere og mindre shelters. Og endnu længere tilbage i historien, tættere på moderne tider, da sofistikerede huse blev normen, og da større blev bedre, har der altid været vandrende folk, nomader, sigøjnere og andre rejsende, der fortsatte med at bo i mindre og ofte mobile hjem.

Tiny house-bevægelsen som en udtalt modbevægelse er dog et ret nyt fænomen: den startede først for omkring 20-⁠30 år siden som et kulturelt populariseret alternativ til den moderne trend, hvor det gennemsnitlige hjem bliver stadigt større og dyrere, og den startede i USA.

Her er en meget grov oversigt over nogle af de vigtige milepæle i denne bevægelse. Fra de første kulturelle udtryk i form af litteratur fra 70'erne - 90'erne; over Jay Shafers og andre pionerers første optrædener i mainstream-medierne; til realkreditkrisen i 2008, der gav bevægelsen en presserende karakter og øget momentum; og endelig den internetdrevne hype i det følgende årti, der forvandlede tiny house-livsstilen fra en nichebevægelse til noget, de fleste har hørt om:

1973 Lloyd Kahn og Bob Easton udgiver kompendiet Shelter, en af mine absolutte yndlingsbøger “… om simple hjem, naturlige materialer og menneskelig opfindsomhed […] om opdagelse, hårdt arbejde, glæden ved selvforsyning og frihed”.

1998 Sarah Susankas The Not So Big House bliver en bestseller. Det er en opfordring til et skift fra kvantitet til kvalitet, maksimering af brugen af rummet snarere end rummet selv.

2000 Universitetslektor Jay Shafers tiny house pryder forsiden af en avis i Iowa og vækker stor interesse. Omkring samme tid starter Shafer også det første professionelle tiny home-salgsfirma – Tumbleweeds Tiny House Company.

2002 Sammen med Gregory Johnson, Nigel Valdez og Shay Salomon danner Shafer Small Houses Society i 2002 med det formål at støtte forskning og udvikling af mindre boliger.

2007-⁠2008 I kølvandet på realkreditkrisen rammer boligmarkedet bunden, hvilket får interessen for tiny houses til at stige til hidtil usete højder.

2009-nu Ved hjælp af internettet og sociale medier får tiny houses massiv mediedækning. Tv-shows som Tiny House Nation og Tiny House Hunters, talrige blogs og bøger øger populariteten af tiny homes og gør dem tilgængelige for den brede offentlighed. Udover gør-det-selv-folk dukker der flere og flere professionelle tiny home-byggere op, ikke kun i USA og Oceanien, men også i lande som Japan, Spanien, Storbritannien og Tyskland.

Tiny house-bevægelsen bevæger sig ud over den enkelte: I de seneste år anerkender flere og flere organisationer, byer og amter potentialet i tiny homes som en løsning på boligmangel og mere effektiv arealanvendelse.